Det billige valg: Den dyre seng

seng

Hvis du har gået og overvejet at købe en ny seng, har du muligvis tænkt som mange gør.

“Hvorfor skal jeg dog vælge en seng til over 10.000 kr., når jeg kan købe en seng for 3.000 kr.?”

I denne artikel vil vi komme ind på, hvorfor du virkelig bør overveje sengen til over 10.000 kr.

 

Det dyre valg: Den billige seng

Køber man den billige seng, vil det ofte ende med at blive de dyre valg på lang sigt. Det forholder sig nemlig således, at de billige senge holder væsentlig kortere end de dyre senge – og det er så meget kortere, at det ikke kan svare sig, hvis man kigger på, hvor mange penge man bruger på senge over en længere årrække.

Ofte har folk de kortsigtede briller på, når de køber en seng til 3.000 kr., og som tiden går glemmer man at forholde sig til, hvor ofte man egentlig ender med at købe nye senge.

 

Det billige valg: Den dyre seng

Nu runder vi overskriftens ordlyd, hvor vi påstår, at den dyre seng, er det billige valg.

Rigtig mange senge, der koster over 10.000 kr. har en garanti på 25 år, hvor de billigere senge ofte ikke har nogen form for garanti – og nok en holdbarhed på et sted mellem 3 og 5 år. Herunder vil vi forsøge at illustrere det ved at udregne en værdi der hedder sengeomkostning pr. år.

Vi antager at;

  • Sengeeksempel 1 koster 15.000 kr. og har en holdbarhed på 25 år
  • Sengeeksempel 2 koster 3.000 kr. og har en holdbar hed på 4 år.

Her vil det altså koste:

  • 600 kr. pr. år for Sengeeksempel 1
  • 750 kr. pr. år for Sengeeksempel 2

Det betyder altså, at der på lang sigt vil være billigere at have den dyre seng samtidig med at du får en væsentlig bedre soveoplevelse i sengen til 15.000 kr. – sammenlignet med den til 3.000 kr.

 

Hvad hvis man beholder “Sengeeksempel 1” i flere år?

Det er selvfølgelig et argument, som ofte bruges. Selvom sengen i teorien ikke har den støtte mere, som din krop har brug for, kan du selvfølgelig godt vælge at beholde den. Du vil formentlig blot opleve en væsentlig forringet søvnkvalitet, fordi du ikke har den korrekte støtte.

Vælger du dog at gøre det alligevel, ændrer det ikke så meget i regnestykket. Det betyder jo trods alt også, at du ville være i stand til at beholde den dyre seng i længere tid end de 25 år, hvis du ikke har noget imod, at fjedrene begynder at miste deres støtte.